Beskrivelse
Skovjordbær (Fragaria ‘Rügen’) er en flot og frodig bunddækkeplante, som alle børn vil elske. ‘Rügen’ er en sort af skovjordbær (Fragaria vesca), som blomstrer og sætter bær hele vækstsæsonen – en såkaldt månedsjordbær. Den er nøjsom, meget sund og særdeles kraftigtvoksende.
- Vækst: Lav og meget kraftig.
- Blomster: Masser af små hvide blomster hele vækstsæsonen. Blomsterne besøges af bier og andre insekter.
- Bær: Masser af små røde skovjordbær hele sommeren med en sød, aromatisk smag.
- Placering: Alle steder, i både sol og skygge. Nøjsom og hårdfør.
- Anvendelse: Som bunddække, i krukker og kummer, mellem stauder og buske eller steder, hvor andre planter har svært ved at klare sig.
- Plantning: 4-8 pr. m².






