Grøn anlægsgartner / gartner
Har du erfaring med det grønne fag – og lyst til en alsidig arbejdsdag ude i det fri?
Vi søger flere kollega til vores anlægsgartneri hos EllenGaard, og der er to ledige stillinger.
Du behøver ikke nødvendigvis have den klassiske anlægsgartneruddannelse. Du kan være uddannet anlægsgartner eller gartner, være tillært gennem praktisk arbejde eller komme med anden relevant erfaring fra det grønne område.
Det vigtigste for os er, at du har erfaring med praktisk arbejde, kan lide at arbejde ude og har lyst til at være med til at skabe og passe haver og grønne områder.
Vi arbejder for både private kunder, virksomheder og institutioner, og derfor er arbejdsdagene meget forskellige. Nogle dage etablerer vi helt nye haver og beplantninger, andre dage arbejder vi med pleje og vedligeholdelse af de grønne områder, vi har ansvaret for.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Plantning af træer, buske, hække og bede
- Beplantning af krukker og kummer
- Pleje og vedligeholdelse af haver og grønne områder
- Beskæring af træer og buske
- Klipning af hække
- Græsklipning og øvrig græspleje
- Lugning og almindeligt havearbejde
- Renovering og omlægning af eksisterende haver
- Ny etablering af haver og grønne områder
- Mindre belægningsopgaver, hvis du har erfaring med eller interesse for det
Nogle opgaver løser du selvstændigt, mens andre udføres sammen med en eller flere kollegaer.
Vi forsøger så vidt muligt at tilrettelægge arbejdet efter den enkeltes erfaring, interesser og det, man er særligt god til.
Hvem leder vi efter?
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag.
Vi forestiller os, at du eksempelvis:
- Er uddannet anlægsgartner eller gartner
- Eller har flere års praktisk erfaring inden for anlæg, havearbejde eller grøn vedligeholdelse
- Eller kommer med en baggrund som eksempelvis landmand, skovarbejder eller håndværker og samtidig har erfaring med og interesse for det grønne område
Det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet og går op i at aflevere et ordentligt resultat.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har interesse for planter, haver og grønne områder
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er stabil og møder til tiden
- Kan samarbejde med dine kollegaer
- Har en ordentlig omgangstone over for både kunder og kollegaer
- Har kørekort B
Trailerekørekort er en fordel, men ikke et krav.
En arbejdsplads med ordentligt grej
Vi råder over det udstyr og de maskiner, der skal til for at løse arbejdet ordentligt.
Og gode kollegaer
Det betyder meget for os, at EllenGaard også er et rart sted at gå på arbejde.
Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og bidrager til fællesskabet. Til gengæld får du gode kollegaer, en uformel omgangstone og en arbejdsplads, hvor der også skal være plads til kaffehygge, et grin i løbet af dagen og fredagskage, når tiden er til det.
Arbejdstider
Mandag–torsdag: kl. 7.00–16.00
Fredag: kl. 7.00–12.30
I højsæsonen kan der være mulighed for ekstra timer, hvis du ønsker det.
Kunne det være noget for dig?
Så send Christian en mail på [email protected].
Du behøver ikke skrive en lang og formel ansøgning.
Fortæl lidt om dig selv, hvad du tidligere har arbejdet med, og hvorfor du kunne have lyst til at blive en del af EllenGaard.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den /de rette.
Er du den rigtige, venter vi også gerne på, at du kan starte.
Andre ledige stillinger
Brolægger / grå anlægsgartner
Kan du selvstændigt udføre belægninger, støttemure og trapper – fra afsætning til færdigt resultat?
Gartner til havecenter/planteskole
Har du plantekendskab, kan du lide at hjælpe kunder – og trives du med en arbejdsdag blandt planter og mennesker?