Beskrivelse
Hvidtjørn (Crataegus monogyna) er en klassisk plante til hæk og læhegn: tæt, tornet, meget nøjsom og hårdfør, med hvide blomster i maj-juni og mørkerøde bær. De store planter på 60-100 cm giver en hæk, der hurtigt tager form. Fritvoksende bliver hvidtjørn en kraftigtvoksende, normalt flerstammet busk eller et træ, kuppelformet til bredt og uregelmæssigt.
- Vækst: 5-10 m høj med meget tæt og uregelmæssig forgrening. Spidse torne, op til 2 cm lange. Som klippet hæk holdes den i den højde, du ønsker.
- Løv: Bredt ægformet, 3-5-lappet og dybt indskåret, 2-4 cm langt. Mørkegrønt med lys grågrøn underside. Høstfarver brun til orange.
- Blomster: Hvide, meget rigt i maj-juni. Blomsterne er en god kilde til nektar og pollen for bier og andre insekter.
- Bær: Små, runde til ægformede og mørkerøde. De sidder langt ind på vinteren og er føde for mange fugle.
- Placering: Sol til skygge. Meget nøjsom og hårdfør. Vindfør.
- Anvendelse: Hvidtjørn hæk, læhegn, vildtbeplantning, landskabsbeplantning og i grupper. Den tætte, tornede vækst giver fuglene sikre redepladser.
- Plantning: 4-5 planter pr. meter ved 30-80 cm og 3-4 ved 60-100 cm til hæk. Barrodsplanter plantes, mens de er i hvile og jorden er frostfri.
- Pasning: Tåler hård klipning. En hæk klippes en til to gange om året.
- Leveres: Barrodsplanter i bundter: 30-80 cm (25 stk.) og 60-100 cm (10 stk.).
Godt at vide: Varen sælges i bundter af barrodsplanter, og prisen er pr. bundt. Antallet i bundtet følger størrelsen: 25 stk. ved 30-80 cm og 10 stk. ved 60-100 cm. Sælges fra medio oktober til ultimo maj.
Vores anlægsgartnere tilbyder at hjælpe dig med din nye hæk:
- Levering hjem til dig eller afhentning i Randers NV.
- Plantning af hækken, så den får den bedste start.
- Pasning af hækken, så du slipper for klipning.
Læs mere om vores ydelser.



