Beskrivelse
Kirsebærlaurbær ‘Rotundifolia’ (Prunus laurocerasus) hækplante, også kaldet laurbærkirsebær ‘Rotundifolia’, er en gammel, velkendt sort med kraftig vækst og de største blade blandt kirsebærlaurbær. Den forgrener sig tæt og giver en bred, stedsegrøn hæk, der er grøn hele året.
- Vækst: Tæt forgrenet, bred busk med hurtig vækst. Frit voksende bliver den 3 m eller mere og næsten lige så bred.
- Løv: Store, brede, stedsegrønne blade, 12-17 cm lange og 5-8 cm brede. Lidt lysere grønne end hos de fleste andre sorter.
- Blomster: Hvide blomster i oprette toppe i april-maj, som bier søger.
- Bær: Sorte bær efter blomstringen, som fuglene spiser. Blade og frø er giftige.
- Placering: Sol til skygge. Stiller ikke særlige krav, blot jorden ikke står vand. Mindre hårdfør end f.eks. ‘Herbergii’ – plant gerne i læ for kold vind og stærk vintersol, som kan svide bladene.
- Anvendelse: Som bred hæk og afskærmning, i grupper og som enkeltstående busk.
- Plantning: Typisk 2-3 planter pr. meter hæk, færrest af de store planter. Planter med jordklump plantes bedst om efteråret (midt september-oktober) eller om foråret (april-maj). Planter i potte kan plantes det meste af året, når jorden ikke er frossen.
- Pasning: Tåler kraftig beskæring og skyder igen fra gammelt ved. Klippes efter blomstringen i juni og evt. igen i august.
- Leveres: Med jordklump eller i potte, i størrelser fra 60-80 cm til 225-250 cm. Vælg størrelse ovenfor.
Godt at vide: Planter kan stå på fjernlager. Leveringstid 6-10 dage.
Vores anlægsgartnere tilbyder at hjælpe dig med din nye hæk:
- Levering hjem til dig eller afhentning ved EllenGaard Planteskole.
- Plantning af hækken, så du sikrer den bedste start.
- Pasning af hækken, så du slipper for klipning.
Læs mere om vores ydelser.




