Beskrivelse
Portugisisk laurbær ‘Angustifolia’ (Prunus lusitanica) hækplante er en tæt forgrenet, stedsegrøn sort med mindre og smallere blade end arten og røde unge skud. Den tåler klipning godt og bruges til tætte, stedsegrønne hække, der er grønne hele året.
- Vækst: Meget tæt forgrenet busk, der frit voksende kan blive et lille træ. Som hæk holdes den let i den ønskede højde.
- Løv: Smalle, spidse, blanke, mørkegrønne, stedsegrønne blade, 5-8 cm lange. De unge skud og bladstilke er røde til rødviolette.
- Blomster: Flødehvide blomster i lange klaser i juni.
- Bær: Mørkerøde til sortviolette bær efter blomstringen. De er ikke til mennesker; frøene er giftige.
- Placering: Sol til skygge, i de fleste veldrænede jorder, også kalkholdige. Plant gerne i læ for kold, udtørrende vind.
- Anvendelse: Som klippet hæk og afskærmning, som enkeltstående busk og på stamme.
- Plantning: Typisk 2-3 planter pr. meter hæk, færrest af de store planter. Planter med jordklump plantes bedst om efteråret (midt september-oktober) eller om foråret (april-maj). Planter i potte kan plantes det meste af året, når jorden ikke er frossen.
- Pasning: Tåler klipning godt. Klippes om sommeren, gerne 1-2 gange.
- Leveres: Med jordklump eller i potte, i størrelser fra 40-60 cm til 275-300 cm, og på stamme. Vælg størrelse ovenfor.
Godt at vide: Planter kan stå på fjernlager. Leveringstid 6-10 dage.
Vores anlægsgartnere tilbyder at hjælpe dig med din nye hæk:
- Levering hjem til dig eller afhentning ved EllenGaard Planteskole.
- Plantning af hækken, så du sikrer den bedste start.
- Pasning af hækken, så du slipper for klipning.
Læs mere om vores ydelser.

