Beskrivelse
Liguster Liga er den mest anvendte liguster i det jyske grundet sin hårdførhed. Den har en god kraftig tilvækst og er sund og hårdfør. Den betegnes som værende “delvis stedsegrøn”, dvs. at den holder de fleste af bladene i vinteren. Ved at gøde regelmæssigt med ca. 80-100 gram NPK gødning pr løbende meter hæk, eksempelvis primo marts, medio juni og ultimo juli opnås en velgødet hæk der holder en større del af de grønne blade i vinteren, og får en endnu flottere mørkegrøn farve i bladene. Den er velegnet til klippet hæk, og man planter 4-5 planter pr meter – eller en dobbeltrække med 6-10 planter pr meter med 15-25 cm mellem rækkerne. Liga er specielt hårdfør og velegnet til det danske klima.
OBS: Varen kan kun bestilles i bundter af 10 styk barrodsplanter. Sælges fra medio oktober til ultimo maj.
- Vækst: Tæt, opret busk, optil 3-4 m høj hvis ikke den klippes.
- Løv: Lancetformet, 3-8 cm, mørkegrønt.
- Blomst/frugt: Velduftende hvide blomster tidligt på sommeren der tiltrækker insekter. Glinsende sorte bær i sensommeren.
- Plads: Plantes i både sol og skygge, er hård- og vindfør og nøjsom, tåler byluft.
- Anvendelse: underplantning, læhegn, busket og hæk, tåler klipning og kraftig beskæring.
- Sort: Ligustrum vulgare ‘Liga’
Vores anlægsgartnere tilbyder at hjælpe dig med din hæk:
- Levering til kantstenen eller afhentning hos os på Viborgvej 438 i Randers.
- Plantning af hækken så du sikrer den bedste start.
- Klipning og pasning af hækken efterfølgende.
- Få mere at vide om Vores Ydelser